Sandposter fra Nørre Vorupør
Hvad kan man mon opdage, når man undersøger sandet fra Nr Vorupør Strand ved det vilde Vesterhav og forstørrer det 100 gange?
Sandet fra den kendte strand i Vorupør viser en fascinerende mangfoldighed af sandkorn, når man zoomer ind og fanger deres skønhed gennem linsen af et mikroskop.
Blandt de mange klare sandkorn af kvarts, finder man også sandkorn med farver i varme og gyldne toner. Der er en blanding af skarptskårne sandkorn og de mere afrundede, som er formet af Vesterhavets bølger gennem utallige år.
Stranden i Nr Vorupør er kendt for sin unikke kombination af rå natur og moderne faciliteter, som gør den tilgængelig for alle.
Sådan skabes en Sandposter
Vi har indsamlet en håndfuld sand fra stranden og herefter taget den hjem til vores studie.
Her har vi fotograferet sandkornene under vores mikroskop. Motivet er forstørret op cirka 100 gange, så sandkornenes særlige former, farver og teksturer træder frem.
Havets påvirkning har formet sandkornene, så de med tiden er blevet slebet til og eksempelvis er blevet runde og glatte. Hver strand byder på forskellige sammensætninger af sandkorn - derfor er alle Sandposter-motiverne forskellige alt efter, hvilken strand, der er kommet under mikroskopet.
Du kan bestille plakaten i tre størrelser - med eller uden ramme.
70 X 100 centimeter
50 X 70 centimeter
30 X 40 centimeter
Vores rammer er lavet af træ, der kommer fra ansvarlig skovdrift. Du kan vælge mellem massiv egetræ eller sortmalet træ.
- I størrelsen 30 X 40 cm cm er rammerne med glas.
- I størrelsen 70 X 100 og 50 X 70 cm er rammerne med kvalitets-plexiglas.
- For 25 kroner per plakat ordner vi også gerne indramningen for dig, så du blot skal pakke din indrammede Sandposter ud og hænge den op.